Sælsafari er et af vores mest populære arrangementer og som regel med stor succes.

 

I Limfjorden vurderes det, at der er ca. 2500 spættede sæler og nogle få gråsæler, samt lidt marsvin og til tider delfin besøg, så der er altid nok at se.

På nogle lokationer giver vi næsten ”sælgaranti”.

En virksomhedsejer, der var på skulle på sælsafari med os spurgte "Hvis vi ikke ser én sæl – vil det så betyde, at jeg får denne ribbådssejlads gratis?” 
Her var vi nødt til at svare "Hvis vi ser over 50 sæler, vil du så betale dobbelt?"
Så snakkede vi ikke mere om det og et var vist godt nok for på den tur så vi ca. 200 spættede sæler og nogle hvalpe. Flere af sælerne var meget tæt på - de opsøgte os nemlig!

Prøv at se nedenstående video - selv om den er optaget med en dårlig kvalitet på mobiltelefon, så siger den lidt om de oplevelser der venter.

En oplevelse på sælsafari

Sælsafari kan fåes i forskellige varianter...

I Ribbåd, 100 hk. (8 passagers havgummibåd)

  • I forbindelse med safarien kan der svømmes i våddragt og evt. snorkelsæt nær det sted, hvor sælerne opholder sig, uden af vi forstyrrer deres trivsel.
  • Efterfølgende søsportsaktivitet: Vandski, tube, ”uniboard”, water cast, ”havsvømning” etc.

I havkajak (op til 8 personer pr. instruktør, og afhængig af deltagernes forudsætning, og vejrforhold)

  • Efterfølgende svømning i våddragt og evt. snorkelsæt nær det sted, hvor sælerne opholder sig, uden af vi forstyrrer deres trivsel.

I ”sit on top” kajak

I denne kajaktype skal dette foregå i lav aktionsradius, da dette fartøj ikke er egnet til længere roning. Det anbefales at foregå i lukket farvand, varm og mild sommervejr, og i våddragt ved fx Vildsund, Agger Tange spids, Ejerslev eller til nærmeste holm og lign.

Der kan dog medbringes sikkerheds- og følgefartøj ved behov.

Læs i øvrigt om sikkerhed her...