Mors-Thy Håndbold og Nordvest Safari i samarbejde

Der bliver trukket, strukket og sukket, når Mors-Thy Håndbold er med Nordvest Safari på actiontur i Legind Bjerge. 

Biltrækning

Biltrækning

Sammen er vi stærkere

Vi har indgået en samarbejdaftale med Mors-Thy Håndbold, hvor Nordvest Safari skal levere tre spændende forløb til ligaspillerne fra håndboldklubben. Det drejer sig om teambuilding, ressourceafklaring, samarbejde og holdånd. Som håndboldklubbens motto siger "Sammen er vi stærkere" og det motto skal Nordvest Safari være med til at gøre endnu stærkere og relevant.

Skræddersyede udfordringer

Nordvest Safaris specialist på området, Thomas Kolding, har sammensat de tre action-events, som hen over sommeren skal finde sted på både Mors og i Thy. De toptunede spillere fra Mors-Thy Håndbold har brug for tilpassede udfordringer, der matcher præcist til både kondital og temperament og her kommer Thomas´ mangeårige erfaringer indenfor både militær-, natur- og friluftsliv i spil.

Første forløb

Vi starter blødt ud I Legind Skov med nogle klassiske dicipliner indenfor teambuilding og naturvejledning og så bygger vi på efterhånden, som vores erfaring med holdet viser, hvor vi kan sætte ind.

Har du også brug for et godt samarbejde?

Hvis din virksomhed eller organisation skal bruge et godt forløb med teambuilding eller blot har brug for et godt arrangement med et stort socialt sigte, så kontakt os her.

Se også vores fede Adventurerace for virksomheder og organisationer. Den kan tilpasses alle aldre, højder og drøjder.

Michael Ruby

Kong Gulerod, Vesterhavsvej 28, 7770 Vestervig, Denmark