Hvorfor koster rapelling så meget?

Vi har tit henvendelser vedrørende rapelling fra vores tårn på Doverodde Købmandsgaard, hvor vi skal forklare alt om rapelling...

Det sker også, at vi må give en rimelig lang forklaring på, hvorfor det koster det, det koster og det er ikke altid nemt at sætte billeder på alle de sikkerhedprocedurer, regler og logbog, vi skal overholde for at være "lovlige"  og for at kunne tilbyde en oplevelse, der ikke bare er ud over det sædvanlige, den skal også være så sikker, at du kan nyde udsigten, før du når jorden. Ellers kunne det jo lige så godt være en sytråd, vi stiller til rådighed.

Billedet viser det udstyr, vi må kassere i dag. Kan du se det fejler noget?

Billedet viser det udstyr, vi må kassere i dag. Kan du se det fejler noget?

Det betyder også, at vi ind imellem på kassere noget udstyr, der egentligt er i orden, vi må bare ikke bruge det længere, enten fordi det kan være slidt ganske lidt eller fordi det falder for aldersgrænsen. I dag har vi lige kasseret for 7-8.000,- kr. udstyr, som vi skal supplere med noget nyt, så du kan føle dig sikker.

Så næste gang du spørger på prisen, så ved du lidt mere om, hvorfor noget af det koster!

Michael Ruby

Kong Gulerod, Vesterhavsvej 28, 7770 Vestervig, Denmark