Træer i børnehøjde 0. klasse.

Beskrivelse

Ta’ med naturvejlederen i skoven og undersøg træernes alder, bladenes farver og leg jer til viden om træerne.

Vi skal sammen undersøge de mange forskellige blade, deres former og farver, bla. ved at spille bladbingo. Dette giver en forståelse for forskellige arter, forskellige årstider, farver og former.
Et træ består jo ikke kun af blade, og derfor skal vi jo også kigge på stammen. De forskellige vækstlag fortæller noget om træets historie, om vores historie, om børnenes historie. Vi kigger på en tyk stamme og dens historie igennem tiden, hvad den har oplevet, og hvor lidt vi har fyldt på skiven. Inden vi slutter af med en leg med træskiverne, skal vi ud og fælde et lille træ (mellem 5-10 cm tykt). Dette gør eleverne sammen med naturvejlederen. Når træet ligger ned, tæller vi årringe og snakker om dette træs liv, og hvorfor det er ok at fælde netop dette træ.

Formål

Kompetenceområde:

Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen 

Færdigheds- og vidensområder: 

- Årets gang

- Dyr og planter

Færdighedsmål: 

- Eleven kan forbinde vejrfænomerner til årstiderne

- Eleven kan genkende dyr og planter i nærområdet

Vidensmål: 

- Eleven har viden om årets rytme i Danmark

- Eleven har viden om inddeling af dyr og planter i grupper

Forberedelse hjemmefra:

Forløbet ligger op til at I hjemmefra har arbejdet med skiftet i årstiderne, og hvad det gør ved farven på bladene. Evt. forskellen på grantræer og løvtræer - i forløbet er det primært løvtræer, vi arbejder med.
I kan også tage en snak om hvad man må i skoven og ikke må, f.eks. at det ikke er ok at knække levende grene. 

Praktisk information 

Forløbstype

Forløb med formidler 

Målgruppe

0. klasse 

Antal

30 

Periode

01.05.2017 - 28.10.2017

Yderligere oplysninger til periode

Kontakt naturvejlederen for at aftale nærmere tid og sted.

Varighed

3 timer

Denne aktivitet er den del af aftalen om aktiviteter til skoler og instutioner i Thisted og Morsø Kommuner. For institutioner fra andre kommuner koster hver aktivitet 4.000,- kr. excl. moms.

Emneområde

Natur og friluftsliv 

Fag

Natur/teknologi 

Faciliteter

  • Mulighed for at spise medbragt mad
  • Mulighed for toiletbesøg
  • Handicapvenlige forhold

Yderligere oplysninger til faciliteter

I Doverodde har vi rigtig fine toiletforhold og madpakkerum. Hvis vi skal et andet sted hen, kan vi selvfølgelig ikke garantere dette.