Grøn sløjd - fra pind til kunstværk

Beskrivelse

Vi skal arbejde med forskellige friluftshåndværktøjer som snitteknive, save og økser. Efter en gennemgang af de forskellige sikkerhedsmæssige regler om brug af udstyret, vil klassen blive præsenteret for en række af mulige snittemuligheder. Alt efter om det er første besøg ved naturvejlederen og elevernes niveau, kunne følgende emner være en mulighed:

·      Snit en ske eller en kniv

·      En blyant – En pind spidses til og afbarkes, hvorefter der bores et hul som blyantstiften kommer ind i.

·      Snit en træmand

·      En ringfanger – en ring hænger i en snor fra en tværpind. Når du svinger ringen op i luften skal den fanges med tværpinden.

·      En birkemus

·      Nissemænd og nissedamer

·      Små træsvampe

·      Knage

Nogle af emnerne skal udføres ud fra en ”snitteopskrift”, andre ved at kopiere det viste eksempler og atter andre via mundtlig vejledning.

Forskellige emner kræver forskellige teknikker til udførsel, og vi vil derfor lære forskellige snitteteknikker, og eleverne vil opleve forskellen på tørt kontra friskt træ, små fine materialer kontra store grove materialer. Skal vi selv ud og fælde/skaffe snittematerialet vil eleverne også få forståelsen for materialets værdi. Mens vi arbejder med vores små projekter vil vi selvfølgelig have bålet i gang så der kan blive varmet vand til en omgang varm kakao.

Formål

Kompetenceområde:

- Håndværk og forarbejdning. Eleven kan målrettet og sikkert anvende værktøjer, redskaber og maskiner til forarbejdning af materiale

- Håndværk og design. Eleven kan anvende redskaber, værktøjer og maskiner forsvarligt til forarbejdning materialer

- Håndværk og materialer. Eleven kan selvstændigt forarbejde mangeartede materialer i forhold til produktets funktion og udtryk

Færdigheds- og vidensområder:

- Håndværktøj og redskaber

- Sikkerhed

- Materialekendskab

Færdighedsmål:

- Eleven kan anvende håndværktøjer og redskaber på en specialiseret måde

- Eleven kan beherske håndværktøjer og redskaber efter hensigt

- Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner sikkerhedsmæssigt forsvarligt

- Eleven kan selvstændigt foretage materialevalg under hensyntagen til ressourcebevidsthed og bæredygtighed

Vidensmål:

- Eleven har viden om håndværktøjer og redskaber

- Eleven har viden om håndværktøjers og redskabers anvendelsesmuligheder

- Eleven har viden om sikkerhedsforanstaltninger og risikomomenter ved brug af værktøjer, redskaber og maskiner.

- Eleven har viden om kriterier for kvalitetsvurdering af materialer

Praktisk information 

Forløbstype

Forløb med formidler 

Målgruppe

7. klasse
8. klasse
9. klasse 

Antal

30 

Periode

Hele året

Varighed

4 timer

Denne aktivitet er den del af aftalen om aktiviteter til skoler og instutioner i Thisted og Morsø Kommuner. For institutioner fra andre kommuner koster hver aktivitet 4.000,- kr. excl. moms.

Emneområde

Natur og friluftsliv 

Fag

Håndværk og design 

Faciliteter

  • Mulighed for at spise medbragt mad
  • Mulighed for toiletbesøg
  • Handicapvenlige forhold

Hos Nordvest Safari i Doverodde er der rigtig fine toiletforhold og madpakkerum. Hvis vi skal andre steder hen, kan vi selvfølgelig ikke garantere den samme service.