KajakSafari med overnatning i Det Sydthyske Øhav

Beskrivelse

En luksus havkajaktur med friluftsliv på den fede måde. Turen starter med intro til havkajakken, udstyret og beklædning hertil. 

På vandet vil der være løbende undervisning af basale kajakteknikker, samt masser af naturvejledning, når der er noget som byder sig til som sæler, fugle eller andet. Der vil også være rigelig tid til “Kayak & Talk”.

Vi sejler i samlet flok igennem Det sydthyske Øhav, der er Natura 2000 område, hvorefter vi vil ankomme til vores bestemmelsessted/lejrplads. 

Her vil vi sammen lave lejr, mad og hvad livet ellers kræver af fornødenheder. Hvis vejret tillader det, kan vi vælge at sove direkte på stranden.

Vi sigter efter at have masser af tid til at hygge, både under kajakturen og om aften ved bålet. Dagen efter vil vi pakke sammen og padle tilbage igennem øhavet og se det hele fra en ny vinkel. 

Tilbage på Købmandsgården vil vi godt trætte og fulde af oplevelser pakke sammen og slutte en fantastisk tur af sammen. 

Turen egner sig godt til personalegrupper, turister og den store familie. Hvis I er en meget stor flok deltagere, kan vi evt. arrangere det sådan at den ene halvdel køre til lejren og deltager her, for så at padle turen hjem næste dag. Turen vil give et godt indblik i hvordan man kan dyrke friluftslivet på den fede måde.

Tilkøb:

Videofotografering: Vi kan sørge for at dele af turen optages med GoPro kamera og til sidst sammenklippes til en video om turen og oplevelsen.

Pris: 3.000,- kr. excl. moms.

Hvis deltagerne ønske det, kan vi tilbyde transport tilbage til startstedet i en hurtiggående ribbåd i stedet og vi sørger for at transportere havkajakkerne tilbage.

Praktisk info

Startsted:    

Doverodde Købmandsgård

Forløb:     

Start kl. 09:00 til 15:00 dagen efter

Krav:         

Eneste krav er at du er over 15 år, er rimelig mobil og tryg ved vand.

Udstyr:        

Vi sørger for al det udstyr du skal bruge ud over almindelig beklædning og regntøj, Det vil sige havkajak, svømmeveste, pagaj, paddlefloat, spreydeck etc.

Al udstyr til lejren (telt, underlag, brænde etc.) vil være anbragt på forhånd, så vi udelukkende skal arbejde med at lave en god lejr.

Pris pr. person:         

2.400,- kr. excl. moms. 

Deltagere:     

Min. 5 personer - ved flere end 8 personer er der tale om to kajakinstruktører til hele holdet.

Forplejning:    

Udgifter til forplejning tilkøbes ved siden af, alt efter ønsker